Jeg baserer altid mit arbejde på den nyeste viden.
Udgivelser
-

Ledertrivsel er noget, vi skaber sammen.
Mette Kjærgaard Svendsen & Lotte Berthelsen - Erhvervspsykologi vol. 22, nr. 4, december
Ledertrivsel er ikke en opgave den enkelte leder skal stå alene med. Det er et fælles og organisatorisk anliggende. I denne artikel deler Lotte Berthelsen og jeg viden og erfaringer – og vi præsenterer LEDERTRIVSELSMODELLEN som et organisatorisk redskab til at styrke ledertrivsel.
-

Mistrivsel er en reel risikofaktor i ledelsesarbejdet.
Center for Ledelse
“Hvis du arbejder med ledertrivsel – eller skal i gang med det – så lær af Københavns Kommune. Her har en særlig enhed anført af Mette Kjærgaard Svendsen, chefkonsulent i Arbejdsmiljø København, i flere år arbejdet med trivsel, stress og ledelse. Der er hårdt brug for det, viser ny CfL-Undersøgelse.”
-

Ledertrivsel vil altid konkurrere med andre dagsordner
Center for Ledelse
“Hvordan går det med de initiativer, Københavns Kommunes har sat i gang for at løfte ledernes trivsel? Vi genbesøger arbejdet i et interview med Mette Kjærgaard Svendsen, chefkonsulent i Arbejdsmiljø København. Bonus: Du får fri og gratis adgang til kommunens værktøjskasse.”
-

Mellemledere er mest klemt i arbejdslivet.
mandag morgen
“Aldrig har vi talt så meget om stress og mistrivsel på arbejdspladsen. Bare ikke blandt dem, der skal hjælpe medarbejderne med at undgå netop de ting. Ny analyse viser, at især mellemledere oplever stort arbejdspres og stress. Det er giftigt, fordi mistrivsel siver nedad.”
-

Mød fem mellemledere.
mandag morgen
“Mellemledere oplever større arbejdspres og føler sig mere stressede i hverdagen end topchefer og medarbejdere, viser ny analyse. Chefkonsulent Mette Kjærgaard Svendsen skitserer her fem eksempler fra hendes arbejde med at sikre bedre trivsel for ledere i Københavns Kommune.”
-

PÅ FORKANT
Copenhagen Game Lab
Sammen med Lasse Rønnoe har jeg været faglig konsulent på dette spil. På forkant er et brætspil hvor deltagerne på både alvorlig og legende vis sætter fokus på stress. Deltagerne skal i en simuleret virkelighed – som et team på en arbejdsplads – sammen lykkes med kerneopgaven og samtidig håndtere udfordringer og forebygge stress.
-

Klare forventninger
Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig Administration
Uklare og modstridende krav er et kendt og komplekst arbejdsmiljøproblem. Jeg har som faglig konsulent på denne indsats bidraget til udviklingen af disse redskaber. I denne publikation gøres det komplekse forståeligt og nyttige modeller til at skabe klarhed i arbejdet præsenteres.
-

Forebyg uklare og modstridende krav
Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig Administration
Dette dialogredskab hjælper jer til at identificere belastende uklare og modstridende krav, undersøge hvor de udspringer fra og drøfte hvorledes I kan handle forebyggende på dem. Så I kan tage fat om nældens rod.